BondegÄrdsferie Bornholm Retreat Antiinflammatorisk

Troldebakken Bornholm

Sommerhygge for bedsteforældre med børnebørn på bondegården på Bornholm

Opholdet er for bedsteforældre med børnebørn i alderen 6-14 år. Det løber over 4 dage, hvor den første dag er ankomst, den sidste afrejsedag. Der er fuld forplejning. Det tilstræbes at samle en gruppe på 3-7 voksne og 4-8 børn.

Der er planlagt aktiviteter for både børn og voksne (se program nedenfor). Formålet er at bygge bro mellem generationer, at give bedsteforældre med børnebørn en unik oplevelse, både socialt i en blandet aldersgruppe og på tværs af generationer.

De dyr, vi holder på bondegården, er fokus for opholdet,  vi ønsker at lære børnene om husdyr og vi præsenterer en god og respektfuld måde at være sammen med dyrene på.

Der vil være fælles aktiviteter for børn og bedsteforældre noget af dagen. Bedsteforældrene får dog også mulighed for at deltage i et par hyggelige ture forskellige steder på øen med Finn som guide. 

Sidst, men ikke mindst, er formålet at have det sjovt sammen. Dette foregår i dejlige omgivelser, og hvor man får mulighed for at bruge sin krop på en aktiv måde.

 

Praktiske informationer

Datoer for retreat 2024:

Mandag d. 8. juli til torsdag d. 11. juli. Ankomst fra kl. 15., afrejse  kl. 10.30.

Torsdag d. 11 juli til søndag d. 14. juli. Ankomst fra kl. 15., afrejse kl. 10.30.

Forplejning:

Vi sørger for alle måltider. Der vil være sund og primært økologisk mad til alle måltider. Vi har fokus på egne og lokale råvarer. Der vil dog også være plads til hjemmebagte kager. (Der vil for bedsteforældre, som tager på guidet tur dag 2, være en selvbetalt frokost på cafe).

Ved fødevareallergi eller diabetes, giv venligst besked på forhånd.

Diverse:

Vi har toppede brosten og en del trapper, men vi vil gøre hvad vi kan for at tilgodese gangbesværede med værelse i stueplan m.m., når dette er meddelt på forhånd.

Sengelinned og håndklæder er inkluderet.

Medbring  tøj og sko til børnene som er godt at bevæge sig i og som kan tåle at blive beskidt.

Vi synes retreaten egner sig bedst til børn på 6 til 14 år, men undtagelser kan forekomme.

Bedsteforældre har eget værelse. For børnene kigger vi på muligheden for deleværelse eller børnesovesal, afhængig af den aktuelle gruppe. Dog vil der altid være mulighed for opredning i bedsteforældres værelse. 

Priser

 

Voksne: 4650,- per person. 2 voksne i samme værelse 4400,- Per person.

Børn: 6-10 år: 2200,- per barn.

Børn: 11-15 år: 2900,- per barn. 

Ved 2 eller flere børn gives 200,- rabat per barn.

Hvis du er interesseret i at deltage i vores retreat eller har spørgsmål

Formidlere og undervisere

 

Freja og Iris står for aktiviteterne for børnene.
 

Freja har en bachelor i hhv. husdyrvidenskab og biologi og er nu ved at færdiggøre sin kandidat i biologi med fokus på zoologi, dyreadfærd og formidling. Hun arbejder som formidler på Statens Naturhistoriske Museum, hvor hun bl.a. afholder aktiviteter for gæsterne i udstillingerne og holder rundvisninger. Hun har desuden arbejdet med formidling hos Knuthenborg Safaripark og hos "I vandet", samt som frivillig i en af Red Barnets naturklubber.

Iris studerer ergoterapi og underviser på Københavns Professionshøjskole. Hun har hele sin barndom været børnegøgler på Bornholms Middelaldercenter og har i mange år undervist børn i akrobatik og gøgl. Hun har erfaring med at afholde workshops om akrobatik for børn. Iris har ligesom Freja arbejdet med dyr hele sit liv. Sammen med deres ven og deres bror havde Iris og Freja en cirkustrup, Trup Troldmyr, som underholdt børn på bl.a. campingpladser, hvor hund, hest, høne eller grise var ofte med i forestillingerne.

 

 

.

Program Børn

Dag 1:

Kl: 15-16: Ankomst, kaffe, the og kage

Kl. 16-18: Velkommen, rundvisning

Kl. 18-19: Aftensmad

 

Dag 2:

Kl. 8-9: Morgenmad og efterfølgende dyrefodring

Kl. 10-12: Lidt om heste. Trækketur.     

Kl. 12-12.30 Frokost

Kl. 13- 15. Dyretræning

Kl. 18: Aftensmad

Kl. 19-20: Dyrebingo

 

Dag 3:

Kl 8-9 morgenmad og efterfølgende dyrefodring

kl. 9.30-11.30  akrobatikworkshop    

Kl. 12: Frokost

Kl. 13-15: Dyretræning

Kl. 18: Aftensmad over bål hvis vejret tillader det.

Kl. 19-20: fremvisning af akrobatik og dyrekunster til bedsteforældre

 

Dag 4:

Kl. 8-9: Morgenmad og efterfølgende dyrefodring 

Kl. 10-11 Afrejse

 Program voksne

Dag 1.

kl. 15-16, ankomst,  hvor der vil være kaffe, saft og kage.

Kl. 16-18: Velkommen, rundvisning 

Kl. 18-19: Aftensmad

 

Dag 2:

Kl. 8-9 morgenmad

Kl. 10-12: Udflugt i lokalområdet  Tejlkås/Helligpeder, evt. Jons kapel  

Kl. 12-12.30 Frokost

Kl. 13- 15.Mulighed for at kigge med og at lære noget om dyretræning sammen med børnene

Kl. 18: Aftensmad

Kl. 19-20 Dyrebingo

 

Dag 3:

Kl 8-9 morgenmad

kl. 9.30 -15.00 Udflugt på Nordlandet, selvbetalt frokost på café.

Kl. 18: Aftensmad over bål hvis vejret tillader. 

Kl. 19-20: Børnene optræder

 

 

Dag 4:

Kl. 8-9: Morgenmad

Kl. 10-11 afrejse

Smil til fotografen

Hvis du er interesseret i at deltage i vores retreat eller har spørgsmål

Susan og Finn Thomsen NielsenUdmarksvej 143790 Hasle +45 26 74 66 50 susantroldmyr@gmail,com